Nye 2020 energikrav - jjhansen huse

Reviderede energikrav til 2020

Arkitektens råd – Vinduernes placering

Hvis man skal i gang med at bygge nyt hus eller renovere det man har vil spørgsmålet om placeringen af vinduerne i facaden, eller blot deres udformning, hurtigt melde sig.
Vinduer anvendes i stor udstrækning til at udsmykke bygningerne, men ikke desto mindre er vinduernes primære funktion at lukke dagslyset ind i husets indre og skabe et behageligt indeklima.

Denne artikel vil kortfattet beskrive nogle af de forhold vi arkitekter tager i betragtning når vinduerne, rummene og facaderne formes.

VINDUETS HISTORIE
De første vinduer var simple frie åbninger i væggene der kunne få lyset ind i husene. Hvor klimaet eller kulturen krævede en større grad af tæthed blev vægåbningerne tildækket med fx dyrehud, stof eller papir. Senere blev der anvendt udfoldede dyrehorn eller tynde marmorplader når der var behov for et mere stabilt lysgennemtrængeligt materiale.

Romerne var de første der anvendte støbt glas i vinduerne, dog havde disse første glasvinduer ringe optiske egenskaber.

Først i det 17. århundrede blev det i England almindeligt med glasvinduer i boligerne.

DAGSLYSET
Når vi omtaler dagslyset er der tale om tre slags lys, det direkte lys der kommer fra solen på en skyfri dag, det diffuse bløde lys der kommer fra himmelen og sidst reflekslyset der kommer fra det omgivende miljø der reflekterer solens og himmelens lys.

Solens vandring over himmelen dagen og året igennem skaber et dynamisk og skiftende lysspil. Om sommeren står solen op i nordøst og spreder sit lune lys over landskabet. Midt på dagen står solen mod syd, sydvest og kaster et skarpt og energifyldt gulligt lys, for til sidst at gå ned i nordvest med en tiltagende farveintensitet mod orange indtil lysets til sidst forsvinder i den let oplyste himmel.
Fordi solen aldrig står mod nord er nordlyset et roligt og eftertænksomt blåligt lys der kun består af det bløde diffuse himmellys.

Det er derfor vigtigt at vinduer vendes mod de verdenshjørne der understøtter rummets funktion.

LUK DAGSLYSET IND MED OMTANKE
Når dagslyset skal lukkes ind i et rum er der flere forhold der bør tages i betragtning. Fx, hvad er rummets funktion? Hvor meget af solens energi skal dagslyset have lov at tilføre indeklimaet? Hvilket verdenshjørne skal lyset komme fra? Hvor dynamisk skal rummet fornemmes? Hvilke farver skal rummets overflade have for at understøtte lyset.

Er der fx tale om et soveværelse vil det ofte være fordelagtigt at orientere vinduerne mod nord for at undgå generende direkte sollys morgen eller aften og samtidig undgå at solens kraftige middags- og eftermiddagslys har ophedet rummet i en grad der føles ubehageligt når man skal sove.

Er der derimod tale om et køkken- / alrum hvor der løbende igennem dagen er stor aktivitet vil det dynamiske og kraftige lys fra syd og vest være med til skabe et mere kontrastfyldt rum hvor farverne bliver intense og klare. Et rum der ligefrem appellerer til aktivitet.

LYSETS KVALITET
Vores øjne har en fantastisk evne til at tilpasse sig den lysmængde der er i et rum, men er kontrasterne mellem lys og skygge for kraftig og pludselig virker det generende og i værste fald blændende.
Et mørkt rum med meget lidt lys virker dystert og skummelt uanset hvor smukke overflader er og hvor umage man gør sig med indretningen, kun kunstig belysning, selv dagen igennem, kan redde rummet.

På den anden side kan et overbelyst rum opleves fladt og udtryksløst fordi materialernes struktur ikke kan ses fordi der næsten ingen skygger er. Forstil dig at et stykke groft tekstil der belyses kraftigt fra flere sider, det vil skjule den grove struktur materialet naturligt har.

Det er derfor vigtigt at lysets mængde og retning afbalanceres så der skabes et rum af stor belysningsmæssig kvalitet hvor overfladernes og materialernes karakter kan komme til sin ret.

SOLLYSETS ENERGI
Solens lys rummer en stor mængde energi der udlades når lyset absorberes af en overflade, særligt mørke overflader, og omdannes til varme. Denne varme kan i større eller mindre grad bidrage til opvarmningen af et hus uden skadelige virkninger for miljøet.
Men selvom solvarmen er velkommen i vinterhalvåret hvor det sparer på varmeregningen kan det om sommeren skade indeklimaet i form af overophedning, i så alvorlig grad at et rum næsten er ubrugeligt.

Det er derfor vigtigt at de af solens stråler der trænger ind gennem vinduerne kan reguleres med afskærmninger, gardiner ol. så solens energi kan komme ind når den er ønsket men kan holdes ude når den bliver for kraftig.

AFSLUTNING
Afslutningsvis vil jeg naturligvis altid anbefale at der i planlægningsfasen af et byggeri tage kontakt til en arkitekt der har den nødvendige erfaring og programmer der kan visualisere projektet og ikke mindst hvordan lyset vil opleves.

Man skal huske at bygningerne står i mange år og skal danne rammerne om de aktiviteter hvortil huset er tiltænkt, hvor et godt indeklima er af afgørende betydning.

Køkkenet – Boligens hjerte

Køkkenet er et af de rum, som i boligen, har ændret sig mest over de sidste 50 år. Fra at være et mindre rum, placeret lidt væk fra spise- og opholdsstue – til det vi kender i dag som køkken-/alrummet, hvor køkken og spisestuen er smeltet sammen og blevet til husets primære rum hvor livet udspiller sig, samtidig med at måltiderne kan klargøres.

Faktisk er den primære årsag til denne udvikling emhættens indtog i køkkenerne, for derved blev det muligt at fjerne mados, damp mv. hvilket skabte grundlaget for at lukke rummet op mod de primære opholdsrum.

Nu hvor køkkenet blev en del at husets synlige interiør, blev interessen for et spændende design vakt til forskel fra tidligere tiders fokus, næsten alene på de funktioner, køkkenet som arbejdsplads skulle opfylde.

Kigger vi os omkring i dag, er udbuddet af køkkenløsninger og udformninger enormt, fra det anonyme og alene funktionsorienterede, til det fritstående og skulpturelle hvor køkkenet fremstår som et centralt møbel.

Men nu hvor løsningerne på et køkken er så mange, hvad skal man da have fokus på når køkkenet skal indrettes?
Når vi udarbejder forslag til nye boliger eller bare nye køkken-/alrum, har vi fokus på mere end blot at skabe smukke og spændende rum. For når det handler om køkkenet, så er det meget vigtigt at huske at det faktisk skal være en funktionel arbejdsplads, hvor der foregår arbejdsprocesser med skarpe, spidse og varme ting der skal håndteres med omtanke, og ikke sammenblandes med løssluppen børneleg ol.

Helt generelt skal de primære funktioner i køkkenet, vask, kogeplader og køleskab, placeres med en fornuftig indbyrdes afstand således at arbejdsgangen bliver optimal. Som det fremgår af køkkenskitsen, kan man tegne en trekant hvor hjørnerne står ud for netop vasken, kogepladerne og køleskabet. Denne trekant bør erfaringsmæssigt have en samlet længde på mellem 360 – 660 cm, hvor afstanden mellem vask og kogeplader bør ligge mellem 120 og 180 cm. Derved er grundlaget for et godt bevægelsesmønster lagt.

Nogle gange ser vi eksempler på køkkener hvor der er en ganglinie lige igennem arbejdsområdet, fx mellem entré og opholdsstue. Det kan hurtigt blive farligt, fx når temperaturen i roastbeefen skal måles samtidig med at to børn passerer i fuld firspring. Hvis det er uundgåeligt at dele af køkkenet bliver en gennemgang fra andre rum i huset, skal det sikres at de funktioner der ligger i denne ganglinie ikke giver optakt til ulykker. Fx kunne der placeres nogle kolonialskabe som kun benyttes få gange under et måltids tilberedning, mens de primære funktioner placeres hvor der ikke er gennemgang.

Der er naturligvis også nogle regler som skal følges. Ved vores gratis arkitektrådgivning om torsdagen, ser vi at det overrasker mange, at Bygningsreglementet faktisk stiller krav om at der foran en arbejdsplads, som køkkenbordpladen er, skal være en fri afstand på mindst 110 cm.

En tendens som vi tror er kommet for at blive, er siddepladser direkte ved køkkenbordet. Det er en rigtig god funktion når morgentravlheden kræver at morgenmaden indtages på få minutter, eller når skolelektierne skal laves om eftermiddagen, samtidig med at en forældre klargør aftensmåltidet. På den måde underbygger indretningen samværet i familien og den måde vi lever på i dag, dog uden at gå på kompromis med at køkkenet er som altid, en arbejdsplads.

Nyt hus til børnefamilie

Skab rum til børn

Børn er en gave til familien, de skaber liv og glæde, giver oplevelser og erfaring der ikke kan forklares med mindre man selv har været der.

Den kærlighed vi har til vores børn, afspejler sig i de mange tiltag der gøres i dagligdagen, i den måde vi indretter vores hjem, rammen om familielivet.

Når et hjem indrettes er det derfor en god ide at kigge på hvordan børn bruger omgivelserne, og hvordan disse omgivelser kan tilpasses bedst muligt for at opfylde de mange krav og ønsker. Samtidig er det vigtigt at erkende at børns behov og adfærd ændres efterhånden som de bliver større.

Det skal naturligvis bemærkes at børn er forskellige, og at deres adfærd ligeså, men der er som regel mange fælles træk.

Små børn vil helst, størstedelen af tiden, være sammen med deres forældre og evt. søskende, mens større børn gerne vil have muligheden for samvær, men værdsætter at kunne være alene, trække sig tilbage uden at blive forstyrret, eller støje uden at forstyrre.

Disse behov kan ofte dækkes ved at børnenes værelser placeres i en del af huset, gerne lidt væk fra de fælles opholdsrum som køkken-/alrum og stuen. På den måde er muligheden for at have lidt privatliv skabt.

De små og mindre børn gider dog ikke at lege inde på deres flotte og spændende værelse, de vil som nævnt være sammen med familien.

Det kan derfor være en stor fordel hvis der er et rum i direkte forbindelse med fx køkken-/alrummet, hvor der kan leges frit, eller om ikke andet at legetøjet kan have plads, uden at det flyder og stresser når den travle hverdag udfolder sig. Når børnene bliver større vil et sådan rum være oplagt at bruge til kontor, bibliotek, hobbyrum mv.

Har huset ikke et sådan rum, kan behovet også dækkes, hvis der gøres plads til noget legetøj i de fælles opholdsrum, således at det er hurtigt at tage frem og lægge på plads.

Et andet vigtigt område at have fokus på, særligt når der er små børn i hjemmet, er at vælge nogle overflader, materialer og møbler der kan tåle at blive brugt. Sørg fx for at vægge er malet med vaskbare malinger af ordentlig kvalitet, og gulve der kan tåle at maden rammer ved siden af munden. Det vil betyde at hjemmet er til at gøre rent, og ikke bliver slidt for hurtigt.

Kigger vi på selve børneværelset er der nogle tommelfingerregler som kan være gode at følge.
En af de generelle er at, hvis man ikke er helt vild efter at male om igen og igen, så vælg nogle lyse neutrale farver på væggene og lad interiøret danne det ønskede udtryk. Et lyserødt prinsesseværelse, eller et værelse med blå elefanter på alle vægge, bliver børn hurtigt for store til, og så er det nemmere hvis det kun er lampeskærme og sengetæppe der skal udskiftes.

Hvis et tema er det eneste saliggørende, så udvælg en væg, eller dele af en, med en synlig flade så det man maler eller udsmykker den med bliver synligt og skaber stemning.