Kampagne typehuse - slider - familie i køkken

NY TYPEHUS KAMPAGNE

SE KAMPAGNEN HER
Funkishus kampagne visualisering - eksteriør sunset

FUNKISHUS KAMPAGNE

SE KAMPAGNE HER

Lavenergihuse – spar penge og energi

Et hus fra JJ HANSEN overholder altid den energiklasse som bygningsreglementet kræver pt BR18. Ønsker du som bygherre et endnu bedre energiregnskab og et hus der er endnu mere miljøvenligt, så er et lavenergihus måske en løsning for dig.

Hvad er et lavenergihus?

Lavenergihuse er huse, der lever op til særligt skrappe energikrav, der er defineret i bygningsreglementet.

  • Klasse 2015 – Defineres som huse der følger gældende standard
  • Klasse 2020 – Defineres som huse, der har et energiforbrug som er ca 20 procent mindre end de gældende standard krav.

Sådan opnåes det lave energiforbrug på lavenergihuse?

  • Husene bygges med et tykkere lag isolering end den almindelige standard
  • Der bruges energiruder, som betydeligt mindsker energitabet
  • Håndværkere og arkitekt sikrer sig at der ikke er små utætheder eller kulde broer i huset, hvor varmen kan gå tabt
  • Husene skal have ventilation med varmegenvinding, så der ikke spildes varme på udluftning

Selvom vi bygger efter BR18 så svarer det til det tidligere BR15 hvorfor energimærket fortsat hedder A2015.
Det samme gælder for den tidligere lavergiklasse 2020 som i BR18 nu blot hedder “Lavenergi klasse”, og mærket hedder derfor A2020.

Lavenergihuse

Hvordan overholder vi energikravene?

Ventilationssystem med varmegenvinding

Husene er udstyret med balanceret ventilationssystemer med varmegenvinding, hvilket betyder at varmen fra den “gamle” luft overføres til den nye og friske luft. Det betyder et godt indeklima uden energispild. Samtidig vil varmen inde fra huset trænge ud gennem konstruktionerne. Derfor skal disse isoleres godt så man undgår et unødigt energitab.

Lavenergi vinduer

Lavenergi vinduer

Vinduerne er yderligere en væsentlig faktor da de er dårligere isoleret end fx vægkonstruktionerne, selvom vinduerne i dag er isolerer virkelig godt. Vinduerne har derudover en mulighed for at tilføre energi fra sollyset til huset og kan på den måde bidrage til husets energibehov. Dog skal dette gøres med forsigtighed da for meget sollys kan betyde en overophedning af huset der vil kræve ventilation for at det er til at holde ud. Her kan en overdækning være løsningen hvis man ønsker store glaspartier.

Gulvvarme

Vi anvender Danfoss gulvvarmesystem i alle vores huse som standard. Gulvvarme er i dag den mest optimale løsning da den giver nogle smukke rum uden fx radiatorer, og samtidig fint kan give den fornødne energi som huset skal bruge.

Gulvvarme fra Danfoss
varmesystem

Varmesystem

Hvor varmen kommer fra til gulvvarmesystemet afhænger helt af mulighederne i det område hvor der bygges.  Flertallet har adgang til en kollektiv varmeforsyning, oftest fjernvarme, men også naturgas. Andre steder er man nødsaget til at etablere en varmeforsyning selv i form af fx en luft-vand eller jordvarmepumpe.

Solceller

Mange har også en holdning til solceller som ses mere og mere. Solceller har den fordel at de uden at forbruge energi selv blot producerer strøm som enten kan anvendes i huset eller måske lagres i batterier. Ønsker man fx mange vinduer i sit hus kan etablering af solceller være den nemmeste måde at overholde energikravene på, da de mange vinduer vil betyde et øget varmetab. Solceller kan både monteres på skrå tagflader eller ligges ned på fx en carport/garage med fladt tag
så de slet ikke kan ses.

Økonomien i lavenergihuse

Lavenergihuse er selvfølgelig en smule dyrere at opføre end et nyt hus som bygges efter standard energikravene. Til gengæld vil du i nogle tilfælde kunne tjene ekstraudgiften ind i løbet af få år, fordi huset er meget billigere at varme op.

Det kan dog variere fra projekt til projekt om det vil kunne betale sig økonomisk at vælge et lavenergihus.

Hos JJ HANSEN hjælper vi dig gerne videre med din nye drømme bolig hvad enten det er et lavenergihus eller et nyt hus i energiklasse 2015.